Vægmaleri på Restaurant Geranium

I vinteren 2022 fik jeg den store opgave, at jeg skulle male vægmalerier til den anden bedste restaurant i verden. Restaurant Geranium kontaktede mig og spurgte, om jeg kunne male vægmalerier i restauranten. 

At skabe kunst til en restaurant, som selv skaber stor madkunst er en ære. Det var vigtigt for mig, at kunsten passede til madens visuelle udtryk, restaurantens værdier, og ikke mindst, så skulle det føles helt rigtigt, når man sidder i restauranten og nyder sin middag. Alle sanserne er i spil, når man spiser på en michelinrestaurant. Det handler ikke kun om maden, men også om stemningen, det visuelle indtryk, dufte og lyde. Alt skal gå op i en højere enhed. Når de smukt komponerede retter strømmer ind i et magisk flov, skal det hele føles rigtigt.

Maden på restaurant Geranium er i høj grad plantebaseret. Urterne er plukket direkte i en danske vilde natur, og kokkene går op i, biodiversitet og naturens sammenhængskraft. Naturen er vores vilde madkammer, som vi skal respektere men også bruge. 

Restauranten summer af liv med et let og lyst nordisk look. Store hvide vægge, træ og sten præger restauranten. Alt er let, lyst og enkelt. Kunsten skulle sno sig op af vægge og søjler, rundt om hjørner og lofter. Med et vægmaleri, har maleriet ingen rammer. Den kan sprede sig som den vil. Vi skulle have væggene til at summe af liv på de hvide flader. Grønne grene, rødder og vilde urter, snor sig over væggene. Det summer af liv med insekter som boer, myrer og edderkopper, der bygger sit spind. 

Se flere fotos af vægmalerierne her

Vægmaleri restaurant Geranium


Kommentarer