Hvordan påvirker lyset indretningen i dit hjem?

Lige nu er alle butikker desværre lukket, men når butikkerne åbner igen, kan du i Paustians Showroom i Nordhavnen opleve, hvordan lyssætningen i din stue kan påvirke stemningen i en stue og hvordan du oplever kunsten. 

Lyssætningen har stor betydning for hvordan malerier opfattes i et rum. Hvor meget skal maleriet træde frem. Hvordan oplever du farverne og blender maleriet ind i indretningen om aftenen og er med til at understrege den hyggelige stemning? 

Hos Paustian har Louis Poulsen opsat et lille hus, hvor du kan se, hvordan lyssætningen i høj grad påvirker stemningen i hjemmet. Et af mine store malerier hænger i stuen som en del af indretningen, og du har derfor mulighed for at opleve, hvordan lysets skiften påvirker, hvordan du ser maleriet og hjælper dig til aktivt at arbejde med lyssætningen hjemme i dit eget hjem. Paustian har malet væggene i en smuk mørk farve, der skaber både hygge og ro og hængt et af mine store malerier i jordfarver op på væggen. Det føles næsten som at komme ind i en stue i et privat hjem. 

Louis Poulsen har med deres lyssætning ladet sig inspirere af den danske sommers bløde lys og inviterer den ind i vinterens dybe mørke med denne fine lysinstallation der står og skifter mellem flere stemninger. Louis Poulsen vision er at  forme lyset og ikke kun at designe lamper. Stemningen i et rum formes både af møbler og belysning. Derfor har Louis Poulsen indrettet et hus hos Paustian, hvor de med indretningen af en stue viser stemningerne der formes med lysets skiften.

Maleri af Rikke Darling i Paustian Showroom i Nordhavnen


Et hus i et hus...

Louis Poulsen hus i Paustian Showroom i Nordhavnen.

Tag forbi Paustian og oplev denne fine lysinstallation. 



Kommentarer