I samarbejde med Mosaikhjørnet har jeg designet en helt ny serie eksklusive kunstfiser til både køkken og bad. Kunsten er integreret i en rå New Yorker inspireret flise med beton-look.
Min vision ved udviklingen af disse kunstfliser har været at arbejde med vandets flow. Store mængder vand har flyttet farverne og gjort formerne flydende og levende. Flisen har fået et råt betonlook med rå grå toner, der giver et moderne og rent look.
Kunsten er ved hjælp at moderne teknologi trykt på flisen, så den er modstandsdygtig og kan anvendes i både badeværelser og køkken. Fliserne produceres i Italien og du kan vælge om kunsten skal trykkes i blå eller grå toner. Fliserne er udviklet, så de kan sættes sammen med fliser fra samme serie uden kunst.
Den store lange flise hedder "Stream". Der findes også en mindre kvadratisk flise "Circle" i samme serie.

Foto: Morten Ryming
Kommentarer
Send en kommentar